WinterCoat er et familieejet bryggeri som ligger på den gård, hvor brygger Niels Jørn Thomsen er født og opvokset og har brygget øl siden 1970'erne. Vi startede bryggeriet i efteråret 2002.
Alle opskrifter er Niels Jørns egne og alle vore øl bliver brygget herhjemme på vores eget bryggeri af de bedste råvarer, vi kan finde og med kærlighed til øllets sjæl.
Vores pub og butik holder åbent hver fredag fra kl. 14-18 (helligdage undtaget). Vi har en Bed and Breakfast som kan ses og lejes efter forespørgsel og vi holder en bryggerirundvisning med ølsmagning en gang om måneden og koncerter ca. 2 gange om måneden (se længere nede på for siden).
Det har længe været et ønske fra vores side at få lettet arbejdet med billetbestillingen. Det er derfor med glæde vi præsenterer vores nye booking system, som er lavet i samarbejde med Understory.
Det skulle gerne mindske muligheden for at lave fejl (der har somme tider været overbooket), og det burde ikke kunne lade sig gøre nu. Det skulle også gerne lette ventetiden når du kommer til et arrangement, så der bliver kortere ventetid ved baren.
Som noget nyt vil det også være muligt at købe gavekort direkte i shoppen. Der vil også blive sendt en påmindelse ud om det arrangement du har købt billetter til, og hvis et arrangement bliver aflyst, kommer der også en besked på mail til dig.
Klik på linket nedenfor for at komme til vores nye billetbestilling.
https://wintercoat.understory.io/
Nu går vores sidste koncertsæson for 2026 på hæld, og der er kun 2 chancer for at opleve dejlig musik i vores hyggelige skænkestue inden næste år, (hvis man ikke er så heldig at have sikret sig en billet til Melanie Dekkers UDSOLGTE koncert her den 1. oktober). Se vores booking side for mere info om musikerne, videos, pris, osv.
Torsdag, 01. oktober: UDSOLGT!!! Melanie Dekker (CAN). Melanie behøver ingen introduktion for vores faste publikum. Hendes koncerter sælger ud meget hurtigt, så tøv ikke alt for længe med at købe billetter. Vi garanterer en aften fyldt med sang, spil, glæde og højt humør.
Fredag, 30. oktober: Erlend Viken Trio (NO). Med lidt sent varsel har vi scoret en koncert med den meget anerkendte norske trio. Trioen består af Erlend Viken på violin, oktavviolin og hardangerfele; Marius Graff på elguitar og Sondre Meisfjord på kontrabas. Med en kombination af hardangerfele, elguitar og kontrabas præsenterer Erlend Viken Trio folkemusik med en særegen lyd – forankret i norsk folkemusik og med inspiration fra improvisationsmusik, ørkenblues og rock. Trioen har optrådt i store dele af Europa, og deres energiske liveoptrædener har sikret dem en fanskare, der rækker på tværs af genrer. Deres album *Fete slåtta* blev nomineret til en Spellemann-pris i 2023. Trioens seneste album, *Ville veier* (2024), fik stor opmærksomhed hos NRK og høstede fremragende anmeldelser både herhjemme og i udlandet. Fru W. glæder sig som et lille barn til at høre dem her!
https://www.youtube.com/watch?v=nUGZxTp1vFY
https://www.youtube.com/watch?v=jF2mp4PJoRM
https://www.youtube.com/watch?v=qNKXps2Fcms
Lørdag, 14. November: Distant Dawn (DK) Elektronisk & vokal soft pop. Distant Dawn er et nyere musikalsk samarbejde mellem Allan Mortensen (bass) samt Inger Nørgaard (vokal og keyboard), Peter Nørgaard og Verner Olsen. Lyden er svævende og kraftfuld samtidigt. Det er en type musik, vi ikke har haft i bryggeriet før, men efter vi hørte dem på Bitte Gandrup Festival sidste år, ville vi gerne prøve at have dem til at spille hos os. Gruppen har spillet sammen i over 40 år, med udskiftninger på vejen. Der er ikke meget af deres musik på nettet (endnu!), men her er et par links, der giver en idé af den smukke lyd:
Der er ikke nogen fast aften for koncerter, men vi annoncerer her på siden, på vores Facebook page og gennem en nyhedsmail. Aftenkoncerter begynder kl. 20, og eftermiddagskoncerter som regel kl. 15. Der kan være koncerter på andre tidspunkter, så læg mærke til annonceringen. Dørene åbner en time inden koncerten. Billetter koster 150 kr/person. Bestil billetter på info@wintercoat.dk eller pr sms til 4070 6660. Af hensyn til udsolgte koncerter, er tilmelding bindende. Musikerne aflønnes på basis af antal solgte billetter, så vis hensyn og meld afbud, hvis du ikke kan nå en koncert, hvor du har bestilt billetter, så en anden får mulighed for at få en billet.
Du kan læse mere om de kommende koncerter og høre kunstnere her.
Humlegejst er WinterCoats egen Bierbrand.
Siden 2009 har vi kørt friskbrygget Double Hop øl ned til Tysklands ældste distilleri, hvor brænding af spiritus er et hæderkronet håndværk. Brændmesteren har over 40 års erfaring i at lave spiritus af højeste kvalitet, som har vundet adskillige præmier.
Han kræver, at øllet er friskbrygget og af god kvalitet, hvis han skal brænde det. Humlegejst er rent destilleret øl, uden tilsætning af krydderurter eller lagring på fade, der skjuler øllets karakteristiske smag af humle og malt.
Humlegejst har en liflig duft af frugt fra humlen og den gærtype, vi bruger i vort Double Hop Imperial IPA, med en behagelig blød og rund smag fra den malt, der giver den styrke. Den er velegnet som en aperetif eller en apres, når man er lidt lækkertørstig.