EnglishOm bryggerietBed & BreakfastOm vores ølHjemmesalgFadøl og udstyr til private festerBryggeribesøgTil SamlereSkriv til osLinksTilbage til forsiden



Hvorfor nøjes med kedelig industriøl til en festlig lejlighed?

WinterCoat sælger frisk, velbrygget specialøl på fad til private fester. Fustagerne er forholdsvis små - 19 liter, så fadøl kan være en realitet til selv en lille komsammen på 15-20 mennesker. De fleste af vore øl koster ca. 600 kr for en 19-liters fustage. Vi udlejer ægte engelske "real ale" pumper, så man kan servere WinterCoat som det smager bedst. Betjeningen er meget enkel, og pumperne kører på håndkraft alene - der er ikke brug for strøm eller tilførsel af ekstra CO2! Oplevelsen af at drikke en velbrygget øl er meget større, når man drikker den af et godt glas. Derfor tilbyder vi flotte WinterCoat glas til leje i både pint (ca. ½ liter) og halv-pint størrelser til en pris, der konkurrerer med indkøb af plastik-glas. Vi har også flotte sammenklappelige barer til leje (se billedet). Hver bar har plads til 4 alepumper, og en stor bordplade til opbevaring af glas, oplukkere og evt. andet barudstyr.

Priser:
19-liters fustage: mellem 561 kr og 685 kr afhængig af øltype
Leje af alepumpe: 75 kr/stk.
Leje af bar: 200 kr/stk.
Leje af glas: 1 kr./stk.

Alle priser er inkl. moms. Priserne er baseret på, at man selv henter øl grej på bryggeriet og leverer tomme fustager og brugt grej tilbage. Vi kan levere i nærområdet - kontakt os venligst angående en pris. Fustager og pumper kan nemt være i en almindelig personbil. Vi gør opmærksom på, at en bar måler ca. 130 x 140 x 15 cm i sammenklappet tilstand og derfor kræver en trailer eller en varevogn. For mere information eller bestilling: klik her, eller ring på 86 19 66 60 
Har du brug for et vejkort for at finde os?