EnglishOm bryggerietBed & BreakfastOm vores ølOm de forskellige ølØlarkivetHjemmesalgFadøl og udstyr til private festerBryggeribesøgTil SamlereSkriv til osLinksTilbage til forsiden

WinterCoat øl brygges med det rene, klare vand fra vor egen brønd, og de bedste råvarer vi kan finde. Vi bruger traditionelt "floor-malted" malt fra England, og sammensætter humletyper, der gør WinterCoat øl behagelige at drikke. WinterCoat øl er næsten alle engelske typer. De eneste afvigere til dato er Boghvede og Bitches Brew, som er gæret med belgisk hvedeølsgær, Vildmoseøl, som er inspireret af den danske mose, og Bushwhacker, som er en amerikansk ale. Vore øl er hverken pasteuriserede eller filtrerede, da disse processer dæmper en del af smagen og ødelægger øllets sjæl. Vi foretrækker at drikke dem ved 10-12 grader celsius, helst tappet via real ale pumper (se billedet forneden), hvor man undgår unødvendig tilførsel af CO2.  Boghveden bør dog drikkes iskoldt og med tilførsel af CO2.
Bottle-conditioned real ale: Alle Wintercoat øl er tappet på nye flasker. Herefter eftergæres de på flasken ("processen hedder bottle-conditioning" på engelsk) og er derfor hverken filtreret eller pasteuriseret. På denne måde bevarer øllet alle sine dejlige smagsnuancer. Dene proces bevirker, at flasken får et tyndt lag bundfald, der helst skal forblive i flasken. Modsat med visse typer hvedeøl, bidrager bundfaldet ikke positivt til smagsoplevelsen af engelske øltyper. Flaskerne skal opbevares mørkt, køligt og opretstående, og øllet skænkes forsigtigt så bundfaldet bliver nede i bunden af flasken. Så smager øllet bedst.
Wintercoat øl fås også i 19-liters Cornelius fustager, men de kan bestilles cask-conditioned på engelske firkin casks med et par måneders leveringstid.
For bestilling af fustager, pumper, bar m.m. klik her.




Her finder du beskrivelser af øl, som vi ikke brygger for tiden. Det kan være, nogle af dem vender tilbage til vort sortiment...